Rundvisninger
Museumsberg Flensburg arrangerer regelmæssigt rundvisninger gennem Heinrich-Sauermann-Haus´ og Hans-Christiansen-Haus´ samlinger.
Regelmæssigt arrangeres offentlige rundvisninger og rundture, der hvergang er præget af en særlig ledetråd.
Hans Christiansen og Jugendstilen, Kunstnerkolonien Egernsund, bønders og borgerskabets boligkultur, skabe og dragkister fra middelalderen til barokken og middelalderlig kirkekunst er kun nogle af de mangfoldige emner, der via udstillede eksemplariske værker kan skildres i deres kunst- og kulturhistoriske sammenhæng. Museumsgæsten føres til samlingernes highligts, men opmærksomheden henledes også på andre udstillingsgenstande, som man måske ellers blot ville have passeret ubemærket. Sagkyndige rundvisninger arrangeres også i forbindelse med de aktuelle særudstillinger.
Offentlige rundvisninger finder sted om søndagen kl. 11.30 og i højsæsonen også om torsdagen kl. 18.00. Deltagelsen koster 1,- € oven i museumsentréen.
Emner og datoer/tider kann man finde i arrangementskalenderen.
Individuelle rundvisninger tilbydes for 40, - €
Booking pr. telefon: +49 461 - 85 29 56